Hjem

Kontakt

Ring

Om LBN MedTech Ventures

Vi tror på, at forskning fra universiteterne kan forbedre sundhedsområdet – hvis den får den rette kommercielle hjælp til at komme hele vejen.

Hør mere om mulige investeringsprojekter:
Tidlig MedTech-adgang
Validerede projekter
Soft-funding
Kommerciel modning
Afkast med impact

Hvorfor vi gør det

Bag LBN MedTech Ventures ligger en enkel overbevisning: hvis en idé kan forbedre menneskers sundhed og samtidig gøre det kommercielt – så fortjener den at blive til noget.

Mange af fremtidens sundhedsløsninger findes allerede i forskningsmiljøerne – men når aldrig ud, fordi vejen fra idé til marked kræver forretningserfaring, der ikke nødvendigvis findes i et laboratorium.

Det er det hul, LBN MedTech Ventures er skabt til at lukke. Vi tager det kommercielle ansvar, så forskeren kan fokusere på forskningen – og investoren kan fokusere på afkastet.

Hvad vi gør

Vi samler trådene mellem forskerens idé, investorens kapital og sundhedsområdets behov for bedre løsninger. Vi oversætter og klargør MedTech-projekter fra universiteterne, så de bliver til veldokumenterede investeringscases – og driver dem aktivt frem mod marked og eventuelt exit.

Vi fokuserer på projekter, der kan dokumentere en reel effekt i form af forbedret diagnostik, bedre behandlingsforløb og smartere arbejdsgange, der skaber målbare resultater for patienter, sundhedspersonale og samfund.

“Vi tager en forskers idé og gør den til et produkt, der når ud i sundhedssektoren – og skaber attraktivt afkast undervejs. Det er her meningen og forretningen mødes.”

– Lars Braun Nielsen, Stifter og ejer af LBN MedTech Ventures

Hvem der gør det

Lars Braun Nielsen er stifter og drivkraft bag LBN MedTech Ventures. Han er serieiværksætter af natur og har brugt karrieren på at bygge virksomheder op fra bunden.

Han begyndte med brugt it-udstyr i form af LBN Medical og fandt sin vej ind i det globale marked for hospitalsmateriel, hvor han i mange år har købt og solgt CT-skannere og avanceret hospitalsudstyr verden over.

Det har givet ham et indgående kendskab til sundhedssektorens reelle behov, dens beslutningsstrukturer og de krav, der stilles til løsninger, der skal implementeres i praksis. LBN Medical blev solgt til kapitalfond – og Epoke eksisterer stadig og klarer sig rigtig godt med de nye investorer.

LBN MedTech Ventures er bygget på Lars' erfaring som skaber og udvikler. Vi går hands-on ind i hvert projekt med kommerciel erfaring, et stærkt netværk og den grundholdning, at der altid er en løsning - det handler bare om at finde den.

Hvordan vi gør det

Vi er hverken rene investorer, rådgivere eller universitetsinkubatorer. Vi er en aktiv kommercialiseringspartner, der går ind i projektet og bliver, til det er i mål.

Vi sammensætter de rette advisory boards, håndterer godkendelser, driver produktion og kliniske tests og arbejder målrettet mod skalerbar implementering.

Vi arbejder med en fokuseret portefølje – ikke fordi vi ikke tror på bredde, men fordi vi tror på, at det, der fortjener at lykkes, fortjener fuld opmærksomhed.

Idéer vi tror på - og har bygget sammen med investorer

Herunder ser du et udvalg af de projekter, vi har identificeret, modnet og gjort klar til markedet – projekter der i dag lever som projekter eller selvstændige virksomheder med investorer ombord og reel sundhedsfaglig effekt i verden.

Vi hjælper MedTech-projekter gennem kravene fra forskning til marked

Er du nysgerrig på samarbejde – som investor eller forsker?

Er du investor eller forsker med interesse i at bringe sundhedsforskning tættere på det kommercielle marked? Hos LBN MedTech Ventures tager vi gerne en snak om, hvordan vi kan samarbejde. Udfyld formularen herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.